Samarbejdspartner på Sjælland

Jens Lübeck Agro og Christian Wiid har indgået et partnerskab om salg og markedsføring på Sjælland af redskaber fra UNIA, SIP og CELLI.

Christian har i mange år drevet gården Arildtofte i Solrød sammen med sin far.

I forbindelse med et generationsskifte har Christian valgt at neddrosle landbrugsdelen og så forfølge sin store interesse for handel og kontakt med mennesker.

Vi ser frem til at få styrket salget på Sjælland og glæder os til samarbejdet med Christian.

Der er allerede fyldt godt op med nye maskiner i udstillingshallen og der er reserveret en UNIA Ares XL 6 m tallerkenharve og en UNIA Vario 5 furet plov til demokørsel. Kontakt Christian på 20333630.